DYRENE IND I POLITIKEN
Tænk hvis dyrene kunne stemme til valget! Så var der over 150 millioner individer ekstra de danske EU kandidater skulle lytte til.
Men hvilken kandidat ville dyrene stemme på?
Der lever flere grise end mennesker i Danmark, og 40% af danske familier deler deres liv med kæledyr, der i mange tilfælde behandles som familiemedlemmer.
Alligevel har dyrs velfærd ikke den samme plads i politik, som det har i befolkningens bevidsthed. På denne side ønsker vi at give vælgere en ressource til at se, hvor deres stemme kommer til at tælle mest for dyrs velfærd.
Vi har stillet 17 spidskandidater 10 aktuelle spørgsmål og bedt dem give deres holdning til kende. På den måde kan du sammenligne de forskellige kandidaters holdning. Skemaet er besvaret med ja/nej - men du kan læse kandidaternes uddybende svar også.
På sidens hjælpe sektion kan du være med til at give dyrene en stemme. Sammen kan vi vise partierne, at der findes mange mennesker som stemmer og bekymrer sig om dyr.
Lad os få dyrene ind i politiken!
Joh Vinding, Kampagnekoordinator for ANIMA
Kontakt: T: 35107070 E: jv@anima.dk |